Interview med praktikant og studentermedhjælp Amanda Palludan:

Hvordan har det været at være i praktik hos Arpe Kjeldsholm?

”Det har været lærerigt at være praktikant hos Arpe Kjeldsholm. I løbet af de fem måneder, praktikken varede, har jeg fået et hav af relevante opgaver, som har lært mig utroligt meget. Specielt kommunikationen og opgaverne mellem byggeledere og underentreprenører, har jeg fundet meget interessante. I takt med at jeg fik mere og mere ansvar, fik jeg lov til at agere som reel byggeleder for en entreprise. Det har været med til at gøre mig helt sikker på, at både byggebranchen og udførelsesfasen er det rigtige for mig.”

Hvorfor søgte du Arpe Kjeldsholm som praktiksted?

”Jeg arbejdede allerede for Arpe Kjeldsholm som studentermedhjælper, inden praktikken startede. Derfor var det oplagt at søge praktik her, og de har også nogle spændende projekter. Min praktik har foregået på Mærsks nye campus, og forinden var jeg med på to projekter i Carlsberg Byen, som jeg er stolt af at have været en del af.

Arpe Kjeldsholm en rigtig god arbejdsplads. Arbejdsmiljøet er rart at være i, og kollegerne er altid klar til at sparre. Som praktikant er man lige så meget en del af holdet som alle andre.”

Hvordan er arbejdet som studentermedhjælper?

”Efter praktikken arbejder jeg igen som studentermedhjælper. Det er jeg rigtig glad for, da jeg på den måde kan beholde en fod i branchen, mens jeg afslutter mit sidste semester. Det er rart at se kollegaerne et par gange om ugen og få lov til at lave opgaver, der bliver til virkelighed. Der har været fuld opbakning til, at jeg skulle passe skolen, og nu ser jeg meget frem til at blive færdiguddannet, så jeg kan vende tilbage på fuld tid til byggepladsen.”

Praktikant og studentermedhjælper Amanda Palludan

Arpe Kjeldsholm tilbyder både totalentrepriser og bygherrerådgivning samt byggestyring, projektledelse og entreprenøropgaver.

Alle opgaver udføres med skarpt fokus på bygherrens behov gennem hele processen.

Persondatapolitik

Arpe Kjeldsholm 

Dronningens Tværgade 7, st.
​1302 København K

Find os på Google Maps

​Telefon: +45 33 38 10 90

E-mail: info@arpekjeldsholm.dk​

Følg os på LinkedIn

Vi er medlem

1_byggeri_hvid   rbb-logo-rgb-v3

Vi støtter​

fmkb_logo_center_neg_lysblaa  kc-erhvervsdonorer-st-9500©tte-logo-dk  di2025_logo_email_rgb mand_logo