Intro:

Uden ARPE & KJELDSHOLMs dygtige medarbejdere ville vi ikke være, hvor vi er i dag. Medarbejderne er fundamentet for vores virksomhed og vores succes. Nu er det tid til at give dem lidt rampelys!

Over det næste stykke tid, vil vi præsentere nogle af vores medarbejdere, der hver især bidrager til vores fælles mål om at levere kvalitetsbyggeri udført i et positivt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.

Man får det ansvar man tager

Interview med Jacqueline Briand de Crèvecoeur, ansvarlig for bæredygtighed hos ARPE & KJELDSHOLM


Hvad motiverer dig?

”Det motiverer mig at være i udvikling og være med til at drive de processer der rykker os fremad. Jeg har været i ARPE & KJELDSHOLM i snart 8 år, og jeg har hele tiden oplevet at være med i firmaets kontinuerlige udvikling.

Da jeg kom her, sagde jeg, at jeg gerne ville arbejde med forretningsudvikling og strategi, og det fik jeg lov til. Jeg er drevet af, at vi kan gøre det, vi gør i dag, bedre i morgen med den læring og de erfaringer vi løbende bygger op.

Jeg har fået begge mine børn, mens jeg har været her, og da jeg kom tilbage fra min sidste barsel, fik jeg tilbudt at blive ansvarlig for bæredygtighed.

Det var en stor mulighed, at få lov at sætte de strategiske rammer og udvikle processer og systemer for hvordan bæredygtighedsarbejdet hos ARPE & KJLEDSHOLM skulle implementeres og blive en fast del af vores ydelser.”

Hvordan er ARPE & KJELDSHOLM som arbejdsplads?

”Jeg har fundet ud af, at jeg trives godt i en virksomhed, der ikke er så stor, hvor der er kort vej fra medarbejder til ledelse, og hvor jeg kan gøre en forskel, som hurtigt er synlig. Jeg trives med ansvar og indflydelse, og det har der været mulighed for her.

Jeg bliver konsekvent støttet og bakket op, når der er behov for det. Vi har en virkelig god og stærk virksomhedskultur, og jeg oplever, at der altid er nogen til at hjælpe når der opstår udfordringer.”

Hvad drømmer du om?

”Lige nu er det de kommende EU-lovgivninger og særligt CSRD-direktivet, der fylder meget. Det er en stor opgave for en virksomhed som vores og jeg drømmer om, at være med til at sikre, at vi positionerer os på ESG-dagsordenen. Vi vil stille krav og samtidig støtte vores underleverandører, og få dem med, så vi alle rykker på den grønne dagsorden.” 

Bæredygtighedsansvarlig Jacqueline Briand de Crévecoeur

ARPE & KJELDSHOLM A/S tilbyder både totalentrepriser og bygherrerådgivning samt byggestyring, projektledelse og entreprenøropgaver.

Alle opgaver udføres med skarpt fokus på bygherrens behov gennem hele processen.

Persondatapolitik

ARPE & KJELDSHOLM A/S 

Humletorvet 27, 4. 1799 København V

Find os på Google Maps

​Telefon: +45 33 38 10 90

E-mail: info@arpekjeldsholm.dk​

Følg os på LinkedIn

Vi er medlem

1_byggeri_hvid   rbb-logo-rgb-v3

Vi støtter​

fmkb_logo_center_neg_lysblaa  kc-erhvervsdonorer-st-9500©tte-logo-dk  dk_indsamling2024