Interview med byggeleder Nikolaj Justsen


Hvordan er din hverdag?
"Som ansvarlig byggeleder for råhusets mange elementer og alt in situ arbejdet i kælderen, er der mange bolde i luften hver dag. Jeg fører tilsyn og sørger for, at vi holder tidsplanen. Derudover er der projekteringen og dialogen med arkitekterne, ingeniørerne og leverandørerne. Jeg sørger for at leverandørerne får det korrekte projektmateriale til tiden og koordinerer de mange grænseflader mellem rådgivere og produktion."

Hvorfor valgte du Arpe Kjeldsholm?
"Jeg kendte flere fra studiet, der havde været her, og de fortalte, at det var et rigtig godt sted med spændende projekter. Da jeg blev færdig, søgte jeg og kom til samtale og fik med det samme en god ro i maven. Ledelsen lagde op til, at jeg kunne prøve mange ting af, og der var plads til at lære, og det tiltrak mig meget. De har stolet på, at jeg kunne håndtere opgaverne, og min læringskurve har været fuldstændig vanvittig. Jeg har samtidig fået meget ansvar med støtte fra ledelsen. Jeg kan fx gå direkte til vores administrerende direktør og tale med ham, hvis jeg har brug for hjælp."

Hvad har fået dig til at blive her?
"Jeg har lært noget nyt hver dag, aldrig stået stille og hele tiden haft mulighed for udvikling. Samtidig har det været nogle super fede projekter. Og så er der alt det sociale. Der er mange arrangementer, og man kan selv arrangere noget, hvis man har lyst. Ledelsen er åben for nye idéer og forslag, når vi tager initiativ til at få ting til at ske. Og så kan jeg også godt lide den ordentlighed, der gennemsyrer virksomheden. Her appellerer man til dialog frem for diskussion og konfrontation. Det gør det behageligt at være her, og jeg er glad for at gå på arbejde."

Byggeleder Nikolaj Justsen

Arpe Kjeldsholm tilbyder både totalentrepriser og bygherrerådgivning samt byggestyring, projektledelse og entreprenøropgaver.

Alle opgaver udføres med skarpt fokus på bygherrens behov gennem hele processen.

Persondatapolitik

Arpe Kjeldsholm 

Dronningens Tværgade 7, st.
​1302 København K

Find os på Google Maps

​Telefon: +45 33 38 10 90

E-mail: info@arpekjeldsholm.dk​

Følg os på LinkedIn

Vi er medlem

1_byggeri_hvid   rbb-logo-rgb-v3

Vi støtter​

fmkb_logo_center_neg_lysblaa  kc-erhvervsdonorer-st-9500©tte-logo-dk  di2025_logo_email_rgb mand_logo