Byggeriet består af to sammensatte dele - et 50 meter højt tårn og en femetagers karré med to tilbagetrukne etager ud mod Lagergade i nord og vest. Karréen lejrer sig rundt om et atrium, der lukkes over fem etager med et glastag, der giver dagslys til centrum af bygningen.
Karréen og tårnets fem nederste etager indeholder primært erhverv, mens tårnets øverste ni etager indeholder boliger. I bygningens stueetager findes udadvendte og aktive funktioner; såsom restaurant og butik samt servicearealer.
Historien bag navnene
Carl Christian Howitz Grønlund, som var botaniker og blev i 1880 ansat, som bestyrer af det da oprettede laboratorium for gærundersøgelser ved Ny Carlsberg.
Øjvind Winge, som forskede i genmanipulering af gærceller. Øjvind Winge var leder af Carlsberg Laboratoriums fysiologiske afdeling fra 1933 til 1956. Øjvind Winges forskning førte til opdagelsen af gærcellens kønnede formering. Desuden var Øjvind Winge en passioneret forædler af maltbyg og humle