Arpe Kjeldsholm varetager bygherrerådgivningen på ombygning og totalrenovering af det tidligere hotel Scandic Eremitage i Lyngby Storcenter til et moderne hotel for Comwell Hotels.
Totalrenoveringen af den 12.000 m² store hotelbygning omfatter bl.a. hotellets restaurant på 2. sal med udendørs terrasser, konferencecentre på henholdsvis 2. og 12. sal samt 216 moderne hotelværelser. Desuden etableres en selvstændig, eksklusiv restaurant på 13. etage.
Projektering pågår med forventet byggestart primo 2025 og forventes færdig i slutningen af 2026.
Projektet gennemføres som en samarbejdsmodel med tidlig involvering, hvor totalentreprenøren er med i projektteamet under projekteringen.
En af de store opgaver i projektet er at få byggeprojektet til at forløbe smidigt og under hensyn til, at ombygningen skal foregå i og oven på et shoppingcenter, som vil være i fuld drift under hele byggeperioden.